Edge får browser udvidelser

21. mar. 2016
21. mar. 2016

Microsoft Edge er Microsoft's egen browser som erstatter Internet Explorer

Edge får udvidelser

Microsoft har sendt første preview release af Microsoft Edge browseren med udvidelsessupport ud.
I første omgang er det kun Windows insiders, der har adgang til denne, men der forventes ikke at gå længe, før alle får mulighed for at hente udvidelser. Windows insiders er folk der har meldt sig til insider programmet og dermed får opdateringer før alle andre. Det giver mulighed for at få et sneak peak på alt der kommer, men samtidige så er der ikke noget hjælp at hente hvis en opdatering skulle fejle og skabe problemer på computeren. Derfor anbefaler vi det kun til teknisk interesserede og aldrig på eksempelvis computere der benyttes erhvervsrelateret.

Opdateringen til Edge med udvidelsessupport har været længe undervejs, og Microsoft begrunder det i, at sikkerhed og hastighed blev prioriteret højest, og derfor er der brugt den tid, der var nødvendig.

Udvidelserne til Microsoft Edge kommer til at være tilgængelige gennem Windows Store, for at Microsoft kan sikre kvaliteten af den software, der kommer.

Der er allerede mange udvidelser på vej. F.eks. kommer både Adblock, Adblock Plus, Amazon, Lastpass, Evernote og mange andre.

Microsoft får dermed endnu en af de mange faciliteter som andre browsere som f.eks. Chrome og Firefox også har.

Download Edge eller læs mere om den